Kinesisk Sweet & Sour

Opskrift kinesisk sursød sauce, sur sød sovs, sweet and sour, med svinekød


Ingredienser
1 Kg svinekød (fx nakkefilet, fadkoteletter)
1 dåse ananasringe
2 løg
2 peberfrugter
1 bakke friske bønnespirer
4 spsk. riseddike (eller hvidvinseddike)
4 spsk. sukker
4 spsk. tomatketchup
2 spsk. sojasauce
2 spsk. sød chili sauce
Olie
2 tsk. kartoffelmel
Vand
Salt

Hvem har ikke prøvet en kinesisk sursød sauce. De fleste køber sikkert den Sweet & Sour sauce i glasset. Det er jo så nemt at åbne et glas og hælde det ud over kødet. Det er også nemt at stikke fingeren i halsen og kaste op over gryden. Færdig sur-sød sauce smager nemlig af sur opkast. Glasset er fyldt med billig eddike og E-numre. Det er eder fandme så nemt at tilberede en sweet & sour sauce fra bunden. At du er en taber, er ingen undskyldning for at købe en fu#king færdig sweet & sour sauce. Du kan næsten bruge alt slags svinekød. Nakkefilet, flæsk, mørbrad, koteletter osv. Er dog bedst med lidt fedt på.

Skær kødet i tynde striber. Hæld saften fra ananasdåsen over i en skål og bland eddike, sukker, ketchup, sojasauce og sød chili sauce i. Skær ananas, løg og peberfrugt ud i spiselige stykker.
Varm lidt olie i en wok. Kom en håndfuld svinekød i wokken. Wokken skal være meget varm. Vend kødet så det bliver brunt på alle sider. Tag det sprøde kød fra panden og kast endnu en håndfuld kød i wokken. Det gentages indtil alt kød er brunet. Hvis du kommer alt kød på engang i wokken, bliver wokken kold og kødet koger og bliver ikke brunt.
Svits nu grøntsagerne få sekunder (ikke ananas). Bland kødet og ananas i og hæld marinaden over. Skru hellere lidt ned for varmen. Pisk kartoffelmelet i et glas vand. Dette hældes lidt efter lidt i gryden indtil saucen har en tyk konsistens. Det er ikke sagt du skal hælde hele lortet i gryden, kun indtil konsistensen er ok. OBS, kartoffelmel sætter sig hurtigt i bunden af glasset, så rør altid godt rundt inden du hælder det i gryden.
Smag til med salt. Nu kan du justere retten efter din smag. Er retten for sød, kom lidt mere eddike i. Er retten for sur, kom lidt mere sukker i. Hvis du ikke lige har riseddike, så kan den erstattes med hvidvins eller æble eddike.
Serveres med ris eller nudler.

9 kommentarer:

Anonym,  2. december 2012 kl. 18.29  

OK,man bliver ikke ligefrem sulten af at læse ordlyden i den opskrift ...

Anonym,  11. december 2012 kl. 14.08  

Awesome sur-sød, tilføjede chili og citron, super!

Anonym,  30. maj 2013 kl. 09.32  

nem at lave! smagte super godt :)
Tak for opskrift..

Anonym,  16. september 2013 kl. 09.54  

utrolig usympatisk sprogbrug, hvor herre bevares at I trykker det !??

Anonym,  9. oktober 2013 kl. 15.27  

Elsker dit sprog - blev dog lidt stødt da jeg selv er en total taber i et køkken. Men vil nu alligevel prøve din opskrift og se om selv jeg kan få den til at lykkedes.

Kokke Kongen 10. oktober 2013 kl. 10.59  

Velkommen til. Jamen opskrifterne er jo lige nettop rettet til tabere som dig :) Naturligvis med det formål, at i bliver super gode i køkkenet. Det skal nok lykkes.

Anonym,  10. oktober 2014 kl. 20.25  

10-4. bedste opskrift jeg har prøvet indtil nu.
men i stedet for riseddike/hvidvinseddike, brugte jeg alm eddike. Og det virker.

john frederiksen 27. oktober 2015 kl. 10.01  

Super god og super nem opskrift.
Laver den lige efter din opskrift, bare dobbelt op,fordi vi er nogle madsvin,
hvis det er noget mad vi kan li'.

ps. skal lige ha' fanget anden, så vil jeg prøve at lave din Peking and også..

Anonym,  3. februar 2017 kl. 20.23  

Fremragende opskrift, som kun bliver bedre af folk men kæp i ræven som bliver stødt! 👍👍👍👍

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP