Gnocchi

Opskrift Gnocchi


Ingredienser
1 Kg store kartofler
300 g mel
1 æg
Salt
Peber
Oliven olie

Gnocchi er en italiensk pasta ret som hovedsageligt består af kartofler. Du kan naturligvis købe færdige gnocchi i en pose i supermarkedet, som alle de andre færdigretter i fjolser køber.
Det er fandedme så simpelt at lave gnocchi, så hvorfor købe dem som færdigret.

Og sådan bærer du dig ad.
Kog kartoflerne med skal i ca 20 minutter. Pil kartoflerne og mos dem i en skål. Den bedste metode er naturligvis at tvære dem igennem en passatutto, men det er vel ikke noget man finder i et taber køkken. Du kan også presse kartoflerne gennem et si eller rive dem på et rivejern. Det er vigtigt at kartoffelmosen er meget fin uden klumper.
Kom æget i og rør straks med en håndmikser, da æget ellers vil stivne i den stadigvæk varme kartoffelmos.
Kom lidt over halvdelen af de 300 g mel i kartoflerne og rør det hele godt sammen. Hæld kartoffeldejen på en bordplade og ælt dejen med hænderne sammen med resten af melet.

Drys lidt mel på bordpladen og rul dejen ud i en 3 cm tyk pølse. Det er nemmere hvis du deler dejen op i mindre klumper inden du ruller det ud.
Skær nu 2 cm tykke stykker af pølsen. Pas på de ikke kommer til at klistre sammen. Drys dem evt. med mel og fordel dem på et bageblik for at undå at de hænger sammen.

En stor gryde fyldes med vand og 3 spsk. salt og bringes til kog. Kom dine gnocchi i og lad dem koge til de kommer til overfladen, ca. 2 - 3 minutter.
Hæld vandet fra og drys med lidt salt og oliven olie.

Klap i og spis

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP