Friterede Auberginer

Opskrift friterede auberginer med honning tapas berenjenas fritas


Ingredienser
1 aubergine
Olie
150g hvedemel
1 æg
250 ml vand
1 tsk. bagepulver
Lidt salt
Flydende honning


Auberginer er de mørk violette, næsten sorte, aflange grønsager som du tit er gået forbi i grønsagsafdelingen på din vej til fryseboksen hvor du køber din dybfrostpizza. I dag vil jeg præsentere dig for en satans god aubergine opskrift som får englene til at bande. Jeg har prøvet denne tapas ”Berenjenas fritas” i Spanien, og skulle straks prøve den da jeg kom hjem.

Skær auberginerne i ½ cm tynde skiver. Spred dem ud på en tallerken og drys lidt salt over dem. Lad dem stå og trække mens du tilbereder dejen.
Dejen skal ligne en pandekagedej. Bland mel og bagepulver sammen. Hæld vandet og ægget i og pisk med en håndmikser.

Kom olie i en gryde, du skal ca. bruge ½ liter. Brug en billig neutral olie, fx solsikkeolie eller rapsolie. Varm olien, den skal have den rigtige temperatur og det er lidt af en kunst da den ikke må være for varm, så brænder auberginerne på og hvis den er for kold, så bliver auberginerne ikke gennemstegte. Der må du eksperimentere lidt.

Dyp auberginerne i dejen og kom dem i olien. En af gangen, da de ellers klistrer sammen. Serveres varme på en tallerken. Kom lidt honning på og drys evt. med sesam.

Olien behøver du ikke hælde ud, den kan gemmes og genbruges efter den er kølet ned.

Klap i og spis!

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP