Burritos med kylling

Opskrift Burrito, Burritos, Tortillas tortilla wraps

 Ingredienser
Til ris-bønne chili
1 kop basmati ris
3 tomater
1 dåse kidneybønner
2-3 chili
3 fed hvidløg
1 løg
1/2 tsk. Spidskommen
Bundt frisk koriander
1 tsk salt

Guacamole Se opskrift
6 stk. Tortillas
500g kyllingefileter
Cremefraiche
icebergsalat

Jeg elsker Mexicansk mad og jeg elsker tortillas. Men det er kraftedeme sidste gang jeg køber de fu#king tortilla wraps i supermarkedet. En sur lugt af babybræk væltede ud af posen, og det ikke fordi min datter har kastet op i den. Det er de surhedsregulerende midler som bliver tilsat, så de kan holde sig til det næste årtusind. Det værste er, at de også smagte af sur opkast og ødelagde hele min burrito. Jeg plejer ellers at købe dem hos etniske købmænd (fx Istedgade eller Nørregade), som har dem friske og uden tilsætningsstoffer.
Tilbered ris-bønne-chilien. Kog ris. Hak løg, hvidløg og tomater fint. Svits løg og hvidløg i olie. Tilsæt spidskommen og rør rundt og kom tomaterne i. Lad det simre indtil tomaterne er kogt ud. Tilsæt kidneybønner, ris og chili. Hvor meget chili du vil komme i er dit eget fu#king ansvar. Tilsæt salt og lad det hele simre på svag varme i et par minutter. Hak den friske koriander og rør den i blandingen. Den skal ikke koge mere. Tilbered guacamolen. Se opskriften. Steg eller gril kyllingefileterne. Skær dem i skiver. Skær Iceber salaten i strimler. Åben cremefraichen.
 Nu burde du ha alt fyld til burritoen klar. Det nemmeste er at rulle burritoen i alufolie, så falder lortet ikke fra hinanden. Varm tortillaen få sekunder i microen og lig den på alufolien. Smør et lag cremefraiche på. Påfør så alt andet fyld i midten af tortillaen. Fold bunden op og rul burritoen sammen med alufolien. Rul den godt stram, sådan en slatten fætter er ikke til at holde. Voila, så har du en burrito. Håber ikke din smager af babybræk.

2 kommentarer:

Anonym,  25. november 2012 kl. 19.00  

I Nevada har jeg set de små vilde burro´er, som mexicanere brugte som pakdyr. De brugte et tæppe til at holde sammen på oppakningen. Så en burrito i Mexico er lukket i begge ender - og har derfor ikke så meget fyld i, som den du laver.
Elsebeth

Kokke Kongen 26. november 2012 kl. 22.52  

Hold kæft Elsebeth, hvad sker der... jeg vil sku da spise min burrito og ikke sende den af sted med et pakdyr.
Synes i forvejen ikke der er særlig meget plads i en tortilla, så hvorfor klemme den sammen foroven. I bunden gir det mening, ellers kommer lortet sku ud af bunden.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP