Stuvet hvidkål med frikadeller

Opskrift stuvet hvidkål med frikadeller


Ingredienser

Til Stuvet hvidkål
½ hvidkålshoved
Mælk
Mel
Smør
Muskatnød
Salt og peber
½ bundt persille

Til Frikadeller
500g hakket kalv/flæsk
1 æg
4 spsk. havregryn
2 dl mælk
1 finthakket løg
½ bundt persille
2 dl mælk
1 tsk. salt
Frisk kværnet peber
Stegemargarine

Det er sku første gang jeg laver stuvet hvidkål. Det skal altid være så eksotisk at man glemmer de gode gammeldags danske opskrifter. Jeg havde et halvt hvidkålshoved liggende i køleskabet. Den anden halvdel blev brugt til en græsk hvidkålssalat. Jeg vidste fandeme ikke hvad jeg skulle stille op med den anden halvdel. Så googlede jeg ”opskrift hvidkål”, og så kom der selvfølgelig et hav af stuvet hvidkåls opskrifter frem. Der er da en del variation på denne ret. Jeg personligt kan lide den lidt rustikt og med bid i. Andre synes den skal skæres helt fint og koges ud til grød.
Her er så resultatet på min stuvet hvidkål. Selv min kræsne datter åd det.


Opskrift på Frikadeller
Frikadellerne kan sagtens laves samtidig med hvidkålen. Er du ikke god til at multitaske, så start hellere med frikadellerne, de kan holde sig varme i ovnen mens du ordner hvidkålen. Hellere det end omvendt, da du fandeme hurtig kan få en udkogt eller endda brændt på hvidkål, mens du står og bakser med de der frikadeller.

Bland alle ingredienser godt sammen, ikke stegemargarinen, den skal i panden. Form frikadellerne i den størrelse du kan lide dem, og brun dem i panden, steg dem dog ikke helt igennem. Kom dem i et ovnfast fad og sæt dem i ovnen ved ca. 150ºC. Her skal de hygge sig i ca. 30 minutter.
Imens kan du lave stuvet hvidkål.

Opskrift på stuvet hvidkål
Skær hvidkålshovedet i 2,34cm x 3,13cm store stykker. Fjern stokken. Kom det i en stor gryde og hæld vand over så alt er helt dækket. Tilsæt salt og lad det simre under låg i ca. 8-10 minutter. Hæld noget af vandet fra over i en stor kop som skal bruges senere. Resten hældes over i en si. Lad hvidkålen dryppe af.

 Smelt en klat smør i en gryde. Rør tre spsk. mel ud i smørret. Tilsæt hvidkålsvandet som du har gemt i koppen. Gi det et kort opkog under konstant røren så sovsen jævnes. Kom nu mælk i lidt ad gangen indtil du får en konsistens som minder om en lidt for tynd sovs. Smag sovsen til med salt og peber. Tilsæt hvidkålen og lad det stå på lavt blus indtil hvidkålen har den konsistens som du ønsker.

1 kommentarer:

Anonym,  19. oktober 2014 kl. 18.21  

Er det virkeligt nødvendigt at bruge alle de bandeord ? du lyder jo som en "rejekælling" men det er du måske ? og din kræsne datter åd det, det lyder meget grimt i mine ører.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP