Kinesisk Wok, Lynstegt kylling med grønsager

Opskrift Kinesisk Wok Lynstegt kylling med grønsager

Ingredienser
500g kyllingefilet
3 friske chili
3 fed hvidløg
1 ingefær (valnød stor)
Sesamolie mørk
3 spsk. Sojasauce
6 spsk. Shaoxing risvin
1 spsk. Kartoffelmel
1 bundt frisk koriander
2 peberfrugt
3 forårsløg
1 løg
1 porre
Basmati ris

Denne ret laver jeg vist mindst 1 gang om måneden. Aner ikke om det er kinesisk eller thai. Det ved de sikkert heller ikke selv, fordi den kan bestilles i næsten alle asiatiske take-away. Ja, det er sådan en typisk asiatisk take-away ret, som vist alle har prøvet at bestille. Men det er lige så nemt at lave det selv end at skulle ringe og så vente i en time for at få leveret en halvlunken thai ret.

Og sådan laver du din egen take-away.
Skær kyllingfileterne ud i ca. ½cm tynde skiver. Er det frost kylling, så skær dem mens de ikke er tøet helt op. Optøet er det som at skære i en vandmand. Køb dog aldrig neutralmarinerede kyllingefiletter, de er pumpet med saltvand som så sprøjter ad helvede til når de kommer i varmt olie.

Bland saucen. Dvs. kom sojasauce, shaoxin vinen og et mindre glas vand i en skål og rør kartoffelmelet ud i det. Hvis du ikke kan få fat i en Shaoxing vin, kan du også bruge en tør sherry.

Skær alle grønsagerne ud i strimler eller stykker

Hak chili, hvidløg og ingefær i fine små stykker. Varm en wok med sesamolie, brug rigeligt. Og nu tænker taberen sikkert, hvorfor fanden skal jeg bruge sesamolie. Fordi det er sesamolien som giver retten den vidunderlige smag. Men brug den mørke sesamolie, den lyse smager ikke af noget.
Steg kyllingestykkerne på højt blus i olien i et par sekunder til de får en hvid farve. Så snart de er hvide kommer du de finthakkede krydderier i og vender det hele godt sammen med kyllingefileterne. Hæld så saucen i wokken og så snart det begynder at koge tages det fra blusset.

I en pande lynsteger du grønsagerne i et par sekunder. Grønsagerne vendes i wokken sammen med kyllingen og færdig er din kineser mad. Det tog max 20 minutter.

Server med ris eller stegte nudler.

Du kan sagtens bruge andre grønsager. Nu havde jeg lige dem i køleskabet og de skulle bare bruges.

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP