Kylling Fajitas

Opskrift Kylling Fajita Mexicansk

Ingredienser
1 Kg kyllingefileter
6 tortillas

Til marinaden
½ kop olivenolie
Saften af en lime/citron
½ kop frisk koriander
3 store røde chili
1 tsk. spidskommen
Lidt salt

Til Mexicansk ris
1 kop ris
2 kopper vand
2 tomater
1 stor chili
1 løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint hakket
2 tsk. spidskommen


Mexicansk mad er kraftedme mere end chili-con-carne” og nachos. Ikke fordi chili-con-carne er skidt, men det bliver hurtig røv kedeligt, hvis man får serveret chili-con-carne, hver gang der skal være mexicansk stemning rundt om spisebordet.
Næste gang du inviterer gæster til en mexicansk aften, så vær ikke en af de tabere som serverer en fu#king chili-con-carne. Hvad med at servere fajitas. Det er en fantastisk mexicansk ret, dog alt for få kender til den. Fajitas består af stegt kød som skæres i strimler, og serveres med guacamole, cremefraiche, salsa, stegte peberfrugter, mexicansk ris osv. Retterne serveres sammen med tortillas.

Kyllingefileter og marinade
Alle ingredienser til Marinaden blendes godt sammen i en blender. Og med godt mener jeg kraftedme godt, der må ikke være store klumper i marinaden.
Brug halvdelen af marinaden til at marinere kyllingefileterne. Den anden halvdel kommes i et lille glas og serveres som salsa. Jeg har brugt kyllingeinderfileter, men du kan sagtens bruge de store kyllingefileter. Fileterne skal mindst marinere en time. I mellemtiden tilbereder du guacaolen og den mexicanske ris. Lige inden servering steges kyllingefileterne ca. 3-5 minutter på hver side. De bliver altså bedst på en gril.

Mexicansk ris
Den mexicanske ris tilbereder du på følgende måde. Steg løg og hvidløg i en stor gryde med olie til de er gyldne. Kom risen i og steg på lavt blus til risen får en lidt brunlig farve. Pas på, ris brænder hurtig på. Jeg brugte basmati ris, men du kan sagtens bruge andet ris. Vandmængden her, er dog tilpasset basmati ris. Tykkere ris kræver ofte noget mere vand. Tomater, vand, chili og spidskommen kommes i en blender og blendes godt sammen. Hæld den blendede tomatsaft over risen og lad den stå og simre på svag varme i ca. 20 minutter uden låg. Sluk for varmen og lad risen trække med låg på.
Kylling og ris serveres med salsa, guacamole, cremefraiche og tortillas. Du kan evt. stege nogle peberfrugter til. Enhver kan selv fylde på og ruller deres tortillas.

Tortillas
Jeg gjorde den store fejl, at jeg købte mine tortillas i Netto. Føj for satan. Næste gang laver jeg dem selv. Da jeg åbnede posen og lugtede til dem, mistede jeg næsten appetitten. En blanding af gamle lædersko og hønsemøg kan beskrive lugten. Ved ikke hvad de har kommet i, men når de kan holde sig i flere måneder i den pose, så er der sikkert ikke kun mel og vand i. Rigtige mexicanske tortillas skulle gerne bestå af majsmel, men de her var lavet af hvedemel, og E-numre.

2 kommentarer:

Anonym,  5. maj 2012 kl. 16.56  

Super gode opskrifter, der smager skøøøønt! - MEN!! - ingen af de angivne opskrifter er Mexicansk mad i traditoinel forstand, men snarere det man kalder tex-mex - dvs. en amerikaniseret version af oprindelige bund-solide mexikanske landarbejder opskrifter.
Men som sagt - det smager skisme godt alligevel!!

Kokke Kongen 5. maj 2012 kl. 23.39  

Jeg tror næppe du vil kunne tilberede en oprindelig mexicansk landarbejder ret herhjemme i Danmark. Jeg så en dokumentar fra Mexico, hvor die bl.a. tilberedte en chili med pissemyrer. Die spiser hvad die kan finde i ørkenen, og det kan du næppe finde i Netto. Jeg spiste denne "Fajitas" i en Mexicansk restaurant i Barcelona, og fik lokket mig til opskriften :), Men jeg tror næppe at kokken var en rigtig Mexicaner. What ever, det smager fu#king good.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP