Rødkåls coleslaw med mango og pinjekerner
Opskrift rødkåls coleslaw, rødkålssalat
Ingredienser
½ rødkålshoved
1 pose pinjekerner
1 mango
1 spsk. rødvinseddike
2 spsk. olivenolie
1 spsk. sukker
1 håndfuld tranebær
Sådan en rødkål coleslaw er en rigtig dejlig sommersalat og kan spises til næsten alt kød. Så jeg var ude og købe sådan et frisk rødkålshoved. Jeg troede jeg havde appelsiner, men det havde jeg åbenbart alligevel ikke, fu#k… nå, men fandt da en mango, så kommer den bare i. Gad sku da heller ikke rende til købmanden igen for at købe et par fu#king appelsiner. En typisk rødkålssalat plejer at indeholde appelsiner, valnødder og rosiner. Butikken havde naturligvis heller ingen valnødder, men pinjekerner, det havde de. De koster godt nok en bondegård, men jeg gider sku fandme heller ikke rende maraton fra supermarked til supermarked. Det endte så med at blive en helt ny opskrift på rødkålssalat og faktisk så godt at den skal prøves igen.
Og så nemt er det. Halver rødkålen og så igen så du har to kvarte. Fjern stokken i midten. Snit nu med den største kniv du har i skuffen rødkålen i fine strimler. Bland sukker, rødvinseddike og olivenolie sammen. Bland det hele så godt sammen med rødkålen i en stor skål. Skær mango i små tern og bland det i salaten sammen med de resterende ingredienser. Voilà, en rødkåls coleslaw.
1 kommentarer:
Ser bare superlækkert ud :)
Sommerhilsen
Viktor
http://skærmtiliphone.dk/
Send en kommentar