Hjemmelavet Pita med Gyros

Opskrift Pita, pitabrød, gyrospita, gyros

 Ingredienser

Til Pitabrød
400g tipo 00 mel
100g durum mel
3-4 dl. vand
2 spsk. sukker
3 spsk olie
25g gær
1 tsk. salt

Til fyld
Hvidkålssalat se opskrift
Tzatziki se opskrift
Tomat
Agurk

Hvorfor lave pitabrød selv når man kan købe dem færdig? Fordi de færdig købte pitabrød er så fu#king små, at der højst er plads til en skive tomat og hvis du klemmer mere i så revner lortet. Og nu er der sku da også kommet grove Pitabrød på hylderne. Hvad fanden tænker de på. Pitabrød skal laves af italiensk hvedemel evt. blandet med durum. Hvad er det næste de finder på, grove Pizzabunde. Så spis dog rugbrød hvis i absolut skal ha groft brød.
Kan jeg ikke bruge almindeligt hvedemel? Jo, men resultatet bliver ikke nær så godt. Tipo 00 er en italiensk højprotein hvedemel. Den er malet meget finere end almindelig dansk hvedemel og derfor meget bedre til at optage vand. Kombineret med 10 minutters kraftfuld æltning resulterer i en meget elastisk dej, velegnet til pizzabunde og pitabrød.
Bland vand, gær, sukker, olie og salt sammen. Tilsæt derefter mel og ælt det hele godt sammen i 10 minutter. Det skal gøres kraftfuldt, det er ikke dit marsvin som du gir en omgang massage. Ælt dejen indtil den kan trækkes lang som tyggegummi. Dæk dejen til i en skål og lad den hæve til dobbelt størrelse, ca. 1-2 timer.
Form dejen til boller, ca. 8 stk. Husk, vi ønsker store pitabrød, så bollerne skal være lidt større end en tennisbold. Dæk dejen til med et viskestykke og lad dem hæve i 30-40 minutter. Tænd for ovnen, mindst 250ºC. Hvis du har en bagesten, endnu bedre. Husk, bagestenen skal i ovnen inden du tænder for den. Pga. pitabrødets omfang og bagestenens dimension var jeg nødtvungen til at bage et pitabrød ad gangen. Men what the fu#k, det tager kun 2-3 minutter at bage et pitabrød. Efter et minut kan du vende pitabrødet, det er dog ikke nødvendigt. Desuden er det ikke det nemmeste i verdenen at vende sådan en i den størrelse. De skulle gerne puste sig op som en ballon og blive gylden. Så hold øje med dem mens de er i ovnen.

3 kommentarer:

Unknown 15. august 2012 kl. 08.30  

Uhmn jeg elsker hjemmelavede pitabrød. Tak for opskriften.

Venlig hilsen Vila
www.madopskrifter.info

Anonym,  17. juli 2015 kl. 13.33  

Jeg kender en pita-ekspert, født i pitaens hjemland. Hun bager dem i ovnen på risten med grill-varme, hvorefter de straks kommer ned i et pudebetræk - de bliver perfekte ...
Elsebeth

Kokke Kongen 22. juli 2015 kl. 21.41  

Tak Elsebeth,
det med pudebetrækket vil jeg prøve. Hvis jeg skal lave rigtig mange pita, så vil jeg nok bruge dynebetrækket :)

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP