Japansk Sukiyaki

Opskrift sukiyaki, japansk oksekøds suppe


 Ingredienser
½ Kg oksekød (culotte, oksefilet)
200g tofu
¼ kinakål
2 forårsløg
10 shitake svampe
Japanske nudler (glasnudler, shirataki nudler eller udon nudler)
1 pakke friske bønnespirrer

Til sukiyaki saucen
1 kop Sake (eller mirin*)
½ kop Sojasauce
½ kop sukker
1 kop dashi*

Inden vi kommer til opskriften har jeg lige et surt opstød jeg skal af med. Forleden var jeg ude og spise japansk. Fik sukiyaki, som jeg jo straks skulle prøve at tilberede hjemme. Efter jeg på nettet fik kæmpet mig igennem flere opskrifter forfattet af inkompetente danske amatørkokke, fandt jeg endelig frem til en mere autentisk opskrift på de engelsk skrogede hjemmesider. Ikke fordi jeg stoler mere på japanske kokke ved navn Namiko og Asawa frem for Hr. og Fru Danmarks opskrifter. Ingredienserne var bare mere troværdige på de engelske opskrifter.
Kan jeg ikke bare være ligeglad med hvad folk kommer i deres mad. Jeg er kraftedderme ligeglad hvordan de tilbereder deres mad. Men lad være med at offentliggøre jeres useriøse og inkompetente opskrifter på nettet. Jeg er fu#king irriteret over at lande på hjemmesider med ubrugelige opskrifter, hver gang jeg prøver at finde en god opskrift. Hvis i absolut skal skrive om jeres afskyelige smagsløse opskrift, så lad være med at kalde det sukiyaki.
Hvis jeg skulle følge jeres opskrift, så vil det helt sikkert ikke smage som den sukiyaki jeg fik på restauranten.
For at en sukiyaki smager af sukiyaki SKAL den indeholde:
  • Sake, ”japansk risvin”, og IKKE hvidvin og for guds skyld ikke hvidvinseddike, hvad fanden tænker i på.
  • Shitake svampe eller enoki svampe. IKKE champignoner for fanden.
  • Og hvor er tofuen blevet af? De færreste opskrifter jeg stødte på, havde tofu i deres opskrift. Tofu er dog en af hovedingredienserne og må ikke mangle.
  • Japanske udon nudler eller glasnudler. Ikke ægnudler eller hvad i kan finde på.
Og hvorfor kommer i porrer, gulerødder, peberfrugter og aubergine i. Var det bare helt tilfældigt det i havde i køleskabet?

Ikke at kunne få fat i disse ingredienser er ingen undskyldning. De fleste asiatiske bustikker har det i deres sortiment. Selv hvis du bor ude på Lars Tyndskids mark, kan du få bragt det til døren hos Shop Asia.

Selve tilberedning af sukiyaki er meget nem. Du har kun brug for én gryde. Sukiyaki er nemlig en ”hotpot” opskrift. Dvs. den bliver tilberedt i en gryde og oftest direkte på bordet foran gæsterne. Det er afgørende at have alt godt forberedt, fordi når din hotpot først er varm, skal ingredienserne tilsættes hurtigt efter hinanden.
Læg shitake svampene i blød, med mindre du har fået fat i et par friske. Oksekødet skal skæres i pålægs tynde skiver. Det er umuligt hvis kødet er blødt. Derfor skal den ligge i fryseren 2-3 timer for at du kan skære så tynde skiver. Skær altid på tværs af fibrene. Skær først fedtkanten af og kom den i gryden.
Skær kinakålen i ca. 5x5 cm store stykker.
Skær tofu i ca. 2x2 cm store tern.
Skær forårsløgene i mindre stykker.
Bruger du glasnudler lægges de i blød i varmt vand.
Friske udonnudler kommes direkte i gyden.
Bland alle ingredienser til sukiyaki saucen sammen.
Varm gryden. Kom fedtet fra kødet i og svits det i et par minutter. Fjern fedtet fra gryden og kom det tyndt snittede kød i. Svits kødet og vend det hurtigt så alle stykker bliver brun på alle sider.
 Tilsæt sukiyaki saucen og bring det til kog. Skub kødet til side og tilsæt de resterende ingredienser i hvert sit hjørne. Udon nudler kommes først i, glasnudler til sidst. Koges kun i 1-2 minutter.

*Dashi er fiskebouillon baseret på tørret fisk og tang. Fås oftest som tør pulver i breve. Kom 1 brev dashi i en kop vand.

*Mirin er madlavnings-sake, uden alkohol. jeg foretrækker dog rigtig sake, da det lige netop er alkoholen som gir go smag. Jeg fandt en del opskrifter hvor både sake og mirin blev anvendt.

Både dashi og mirin kan bestilles hos Shop Asia hvis ikke din lokale asiatiske butik har det.

2 kommentarer:

Anonym,  31. marts 2013 kl. 08.25  

Tak for god opskrift!
- Husk også rå æggeblomme i bunden af den portionsskål, der serveres i. Meget vigtigt, synes jeg. Giver vigtig sødme til retten ...

Anonym,  15. januar 2018 kl. 12.53  

Tak for dine bemærkninger om useriøse hjemmekokke, der fx substituerer lime med citron. Kan ikke være mere enig.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP