Grønkålssuppe med Hamburgerryg

Opskrift Grønkålssuppe med Hamburgerryg


 
Ingredienser
1Kg Hamburgerryg
1-2 stk. suppeknogler
6-8 kartofler
4 gulerødder
1 pose hakken grønkål, frost
2 løg
3-4 spsk. havregryn

Her er en hurtig udgave af en grønkålssuppe. Frem for den klassiske grønkålssuppe er den meget hurtigere at tilberede, men lige så billig som den klassiske. Super nemt når man hurtig skal diske noget op til aftensmaden. Altså rigtig velegnet til dig som er på SU, som naturligvis ikke har tid til madlavning, fordi du skal læse til dine eksamener og få gode karakterer, som arbejdsgiverne ikke ser på, fordi de alligevel kun søger medarbejdere med mindst tre års erhvervserfaring. Fu#k alle arbejdsgivere som ikke vil ansætte nyuddannede medarbejdere.

Kog løg, suppeknogler og hamburgerryggen i ca. en times tid. Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mundrette stykker. Ta løg, suppeknogler og hamburgerryggen ud af gryden og kog kartofler og gulerødder i suppevandet i ca. 15 minutter. Hamburgerryggen giver en dejlig røget smag til suppen. Tilsæt nu den frosne grønkål og lad suppen koge yderligere 10 minutter. Tilsæt til sidst lidt havregryn og lad det koge i 2-3 minutter. Det skulle gerne jævne suppen.

Hamburgerryggen kan skæres i skiver og serveres til grønkålssuppen eller skæres i små tern og kommes i grønkålssuppen. Kan serveres med brød og sennep.


Tip. Du kan naturligvis også komme andre grønsager i grønkålssuppen, som fx porrer, selleri, persillerod osv. Se også opskriften på den klassiske grønkålssuppe

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP