Brombær Hyldebær Marmelade

Opskrift brombærmarmelade, brombærsyltetøj, brombær syltetøj, hyldebær


Ingredienser
250g brombær
250g hyldebær
2 spsk. brun farin
4 spsk. cognac
Syltesukker

På en cykeltur i en skov ved Birkerød faldt jeg over de her smukke brombærbuske. Jeg faldt altså ikke over dem bogstaveligt, det ville eddermame ha gjort nas. Nu var jeg ikke lige forberedt på at skulle plukke brombær, for ellers havde jeg vist taget lange bukser og gummistøvler på. At vade rundt i de her fu#king tjørnebuske iført korte bukser er sku ikke anbefalelsesværdigt. Man skulle tro mine ben blev voldtaget af et par liderlige hankatte. Mens jeg cyklede hjem og blodet løb ned af benene kom jeg forbi et par hyldebærtræer. At blande brombær og hyldebær skader vel ikke. Så mange brombær blev det sku heller ikke til, så hvorfor ikke blande dem med hyldebær.


Det er åbenbart en god ide at vaske brombær og hyldebær inden de kommer i gryden. En hel del små orme og andet kravl kom op til overfladen. Ikke fordi de er giftige, men jeg ville nu lave en vegetarisk brombærmarmelade.

Efter en grundig vask kommes brombær og hyldebær i en gryde. Cognac og brun farin tilsættes og det hele får lov at simre under låg. Det er ikke nødvendigt at tilsætte vand, da hyldebær i sig selv indeholder en del saft. Alkoholen fra cognacen fordamper, så ingen panik hvis du skulle være tørlagt alkoholiker.
Efter ca. 15 minutters simren tilsættes syltesukkeret. Syltesukker indeholder ud over sukker pektin, som gør marmeladen mere fast end hvis du udelukkende bruger sukker. Læs på pakken blandingsforholdet mellem frugt og syltesukker, det kan variere lidt fra de forskellige produkter.
Vask glassene grundigt inden brug, og skyl dem med meget varmt vand, så de ikke er kolde når du hælder den varme marmelade i glassene, så undgår du at de springer.
 Jeg plejer at klippe bunden af et kaffefilter og bruger den som tragt. Så undgår man at glasset bliver svinet til. Hæld marmeladen i glasset mens den koger og kom straks låg på, så er du sikker at den er sterilt forseglet, og du behøver ikke at bruge atamon.
By the way, den smager fantastisk, og er desværre allerede spist. Se også mine andre opskrifter på syltetøj.

1 kommentarer:

Pippi 4. oktober 2013 kl. 16.30  

Vi var også ude at gå ved Ishøj strand, og fandt en masse brombær. Det kom der denne lækre marmelade ud af:

Brombærmarmelade

Velbekomme

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP