Burgerboller hjemmelavet
Opskrift burgerboller, burger, boller
Ingredienser
½Kg hvedemel
3dl lunken vand
3 spsk. sukker
20g gær
50g smør
1 tsk. Salt
Sesam
Når jeg nu alligevel skal tænde op for grillen for så at stege bøfferne til mine burger, kan jeg sku da lige så godt bage burgerbollerne på grillen i samme væk. For det første smager hjemmebag altid bedre end færdigkøb. For det andet mætter hjemmebagte burgerboller mere end de færdige, som kun består af mel og luft. Og så kan jeg fandeme selv bestemme størrelsen på mine hjemmebagte burgerboller. Så hvis jeg ønsker min fu#king burgerbolle så stor som hjulkapslen på min bil, så laver jeg den så stor.
Opskriften her er til ca. 6 burgerboller medium str. eller 3 i str. XXL.
Opløs gæren i vandet. Kom sukker og salt i. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt det hele godt sammen.
Tilsæt smørret. Smørret skal være meget blødt. Varm det evt. et par sekunder i mikroovnen eller lad det stå i et vandbad.
Ælt dejen grundigt, jo længere jo bedre og luftigere bliver burgerbollerne. Har du en maskine til det, så brug endelig den. Overvejer du at anskaffe sådan en, så kig endelig på KitchenOne.dk, de har altid noget til under 50 %, oftest billigere end det du finder på dba :)
Stil dejen tildækket et lunt sted og lad den hæve i 1 time. Form dejen til en pølse og del den i 6 lige stykker. Rul stykkerne til runde boller. Tryk bollerne flade i en dyb tallerken med sesamfrø og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad dem efterhæve lunt og tildækket i 30 minutter. Tryk dem lidt flade og lad dem hæve yderligere en time.
Tænd for grillen. Når briketterne er godt glødende trækkes kulbakkerne til side og en bagesten lægges på risten. Således får de indirekte varme, ellers bliver bagestenen for varm og bollerne bliver kulsorte på bunden. Se evt. min beskrivelse under Pizza på Weber. Det var umuligt at pille bollerne fra bagepapiret for så at komme dem direkte på bagestenen, så jeg trak bagepapiret med bollerne fra bagepladen over på bagestenen.
Kom låg på grillen og tjek temperaturen. Den skal helst ligge på omkring de 200 °C. Efter ca. 10 minutter er de færdige. Men at bage på en grill er altid lidt mere triky end i ovnen.
0 kommentarer:
Send en kommentar