Fyldte hakkebøffer

Fyldte bøffer Opskrift fyldte burgerbøffer, hamburgerpresse

Ingredienser
1Kg hakket oksekød
Ost, cheddar, gouda, emmentaler
Friske jalapenos
1 tsk. Salt
Frisk kværnet peber
burgerpresser

Mmmmm jeg elsker sku hakkebøffer. Er du lige så vild med hakkbøffer, så prøv at fylde dem med ost og jalapenos. Det er bøffer på steroider. Men det er fandme umuligt uden burgerpresser. Du må gerne prøve, men resultatet er noget værre lort. Det bedste resultat får du naturligvis med KitchPro’s Stuffed Burger Press, som netop er designet til at presse fyld i en hamburger.
 Sådan en hamburgerpresse ejer jeg desværre ikke. Men med lidt omhu og mine talenterede fingerfærdigheder lykkedes det dog med den traditionelle burgerpresse.

Riv osten. Jeg er selv til en mild ost, så brugte en gouda, men alle oste kan vel bruges. Så brug en blå skimmel, hvis du er til den slags stads.
Skær jalapenos i små stykker. Brug endelig frisk chili, ikke de syltede.
Kunsten er, at få burgeren til at hænge sammen, så lortet ikke falder fra hinanden, når den grilles eller steges. Ælt farsen godt sammen med salt og peber, så holder det bedre sammen.
 Ta en lille håndfuld fars og pres den flad i hånden. Kom klumpen i burgerpressen og tryk den flad. Lig ost og jalapenos i midten af farsen. Der skal helst være ½cm fars i kanten som skal holde på toppen.

Form igen en lille kødbolle af farsen og tryk den flad så den nogenlunde kan være i burgerpressen.
 Tryk igen låget af burgerpressen på hamburgeren. Eftersom jeg ikke havde den rette KitchPro’s Stuffed Burger Press, måtte jeg lige bearbejde kanten med mine fingre, så jeg var sikker, at den ikke ville falde fra hinanden på panden.
Nu skulle du have en kæmpe testosteron hakkebøf liggende foran dig. Ikke noget til små piger. Da burgeren er fu#king tyk, skal den steges på et lavt blus ca. 2-3 minutter på hver side, så den bliver godt gennemstegt. Ellers har du en sort skorpe og kold ost i midten. Du kan også stege den kort på hver side og gi den en tur i ovnen.
Kan spises som burger eller sammen med pomfritter.

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP