Brombærkage med crumble
Opskrift brombærkage, crumble, brombær, kage
Til Kagebund
140 g smør
140 g sukker
2 æg
140 g mel
200 g brombær
Til crumble
50 g mel
50 g sukker
50g smør
50g havregryn
Utrolig at en så nem og simpel kage kan smage så fantastisk. Brombærrene fik jeg plukket i skoven. Hvis du plukker dem ude i den vilde natur, så kan de være fyldt med små insekter.
Især små orme kan gemme sig på eller i brombærrene. Så skyl brombærrene godt. Vil du være helt sikker, så hæld vand i en skål til alle brombærrene er dækket med vand. Vent 30 sekunder. Orme kan kun holde vejret i 30 sekunder, så kommer de op til overfladen. Ta’ ormen op med højre hånd og hold den mellem pegefinger og tommelfinger. Drej hoved om på den, modsat uret. Det er den mest humane metode at aflive en orm på.
Jeg gi'r smørret et par sekunder i mikroovnen, da den skal være blød. Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Pisk æggene i ét ad gangen. Vend melet i med en dejskraber, ikke piske. Hæld dejen i en tærteform eller springform ca. diameter 30 cm.
Jeg brugte min silikone tærteform, så slipper man for at smøre formen ind i smør. Kagen springer næsten selv ud af silikoneformen… jeg elsker silikone.
Springform i silikone med glasbund. kr.199,95 hos Bagetid.dk
Så skal der laves crumble. Her skal smørret helst ikke være for blødt. Det er fu#king nemt at lave crumble. Kom alle ingredienser til crumble i en skål og ælt det hele godt sammen. Det gøres med fingrene, ikke behov for el-apparat. Form til sidst en kugle.Kan serveres med cremefraiche.
1 kommentarer:
Det lyder virkelig som en lækker kage! Og fedt med ormehåndteringen ;)
Send en kommentar