Pizza Carnitas, The Mexican.

Opskrift Carnitas Pizza, mexicansk pizza


Ingredienser

Til topping
Carnitas (se opskrift)
Majs
Syltede Jalapenos
Rød cheddar
Frisk koriander

Til Pizzasovs
3-4 store friske tomater
1 dåse tomatpure
1 stort løg Chili (efter smag og behag)
olivenolie
Fingerspids oregano
Lidt salt og peber

Pizzabund Se opskrift

Lavede carnitas forleden og havde stadig en rest i køleskabet. Carnitas er den mexicanske udgave af pulled pork, her har du opskriften. Jeg lod mig fortælle at carnitas skulle smage fantastisk på pizza, så det skulle prøves. Fu#k hvor blev den go’. Vistnok den bedste pizza jeg har prøvet til dags dato. Så hvis du skulle have en rest carnitas til overs, så prøv denne her motherfu#ker opskrift af en mexicansk pizza.

Opskriften på pizzabunden kan du finde her. Den eneste forskel er at jeg blandede 100g fuldkornsmel i dejen.
Pizzasovs
Hak løget meget fint. Svits det i olivenolie. Skær de friske tomater i små tern og ind i gryden med dem. Når tomatstykkerne er udkogte tilsætter du de resterende ingredienser, rører det hele godt sammen og stil på køl.

Går ud fra at din pizzabund er klar. Med stor sikkerhed har du brugt flere forsøg og resultatet er noget fu#ket up dej, som du med dine ikke på nogen måde talenterede fingre har voldet ud til noget, som med enorm fantasi skal forestille en pizzabund. Men som alt andet du foretager dig, så gir’ du op, og accepterer et råddent resultat. Med rigtig meget øvelse bliver dine pizzabunde lige så perfekte som mine. Gi ikke op for fanden.

Smør et tyndt lag pizzasovs på bunden. Fordel de resterende ingredienser (dog ikke den friske koriander) på pizzabunden. Slut af med frisk rød cheddar. Ikke den klamme reven ost i pose.

Hvis du ønsker en sprød pizzabund, så kom ikke for meget fyld på. Kun lidt af hvert. Når der ligger flere cm topping på pizzabunden, så får bunden ikke nok varme, og den bliver ikke bagt rigtig igennem. Du har sikkert prøvet at spise en pizza, hvor bunden stadig var dej. Det fordi den var dækket af en lavine med topping.
Pizzaen bliver naturligvis bedst på en Pizzasten. Har du ikke sådan en, så er her lidt inspiration til den rigtige pizzasten.
Rigtig god bliver den i en pizzaovn. De færreste har sådan en, men hvis du har en kuglegrill, så er her en vejledning hvordan du får en perfekt pizza på Webergrill.
Lige inden servering drysses friske korianderblade på.

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP