Empanada/Empanadilla med Chorizo
Ingredienser
1 rulle butterdej
1 chorizo pølse
5 hjerneceller
Empanadilla også kaldt for Empanada er små fyldte dej tasker og stammer fra Spanien. De minder lidt om pizza calzone i miniformat. Jeg har sku fundet tusindvis af Empanadilla opskrifter og åbenbart er der ingen grænser for, hvad man kan proppe ind i sådan en dejtaske. Jeg har stoppet chorizotern i mine tasker og for dælen da, hvor blev de gode. Du gider sikkert ikke selv lave dejen fra bunden. Det tænkte jeg mig nok, så derfor får du denne nemme opskrift. Det kræver altså ikke mere end 5 nogenlunde velfungerende hjerneceller at tilberede denne opskrift.
Rul butterdejen ud på bordet. Skær cirkler ud 10 cm i diameter (diameter er 2 x radius). Hvis du har et glas eller lille skål som er 10 cm i diameter, så kan du trykke dejen ud med det.
Skær chorizopølsen ud i små tern. Kom et par chorizopølsetern i midten af dejcirklerne, fold dem til halvmåner, og klem sammen med en gaffel i kanten, så får du sådan et fint mønster der minder om en musling. 15 minutter i en forvarmet ovn ved 200°C og færdig er dine Empanadas.
Butterdej puster sig meget op, og jeg synes at det ødelagde min fine dekoration i kanten. Du kan ellers prøve om de bliver bedre med pizzadej.
3 kommentarer:
Ha ha, den er godt nok nem. Går fantastisk med andre tapas.
Hej - forsøg med færdig tærtedej fra Netto e.l. - det er faktisk bedre end med butterdej. Og sø kan du lave dekorationer med tynde dejstrimler. Det bliver allerbedst hvis man også tager sig den ulejlighed at pensle empanadaerne med sammenpisket æg. Det tager ingen tid og resultatet bliver *****!
Jeg har prøvet med flere forskellige dejtyper (jeg er lige så doven som alle andre, så jeg køber dejen færdig), men tærtedej er det, der kommer originalen nærmest. Pizzadej bliver for hård (pap!).
Tak for tippet, vil jeg prøve. Har selv overvejet at prøve med croissant dej. Jeg gider sku heller ikke stå og lave butterdej selv. Har prøvet det en enkelt gang, meget arbejde i betragtning af resultatet :)
Send en kommentar