Safran og når du bliver røvrendt

Safran og når du bliver røvrendt

Crocus Sativus
Safran er et krydderi og det er altså ikke gult. Nu tænker du sikkert, jamen hvad så med farven ”safran gul”, er det mig som er farveblind? Aner det ikke, men safran er altså små røde støvfang fra krokusplanten ”Crocus Sativus”. Men når du kommer safrantrådene i noget vand, så vil vandet farve sig gult. Før i tiden brugte man safran til at farve tøjet gult.
Men safran er et populært krydderi i det arabiske, spanske og græske køkken.

Ægte Safran
Safran er det dyreste krydderi man kan købe. Hvis man ser på Kg prisen, så er den mere værd end guld, og det er derfor, der også findes mange forfalskninger. Så hvis du på din lille charterferie finder en stor pakke safran for et par Euro, så er det i hvert fald ingen fu#king safran. Hver krokusblomst har kun 3 røde støvfang, og det er et pokkers arbejde at plukke de der støvfang. Så selve produktionen er et fandens krævende arbejde, som gør at det tager helvedes lang tid, før der er samlet 80.000 støvfang, som ca. skal til for at få et Kg safran. Så når du tror du har lavet en god handel ved at købe 5g safran for 2 EUR, så er du godt nok blevet røvrendt.

Azafran (Bullshit, Saflor)
Køb aldrig stødt safran i pulverform, du ved sku aldrig hvad de blander i det lort, du risikerer at købe gurkemeje til overpris. Men selv når du køber safrantråde, så kan de fucke dig. Som den ”Azafran Canario” du kan se på billedet, den købte jeg på Gran Canaria, og sælgeren prøvede virkelig at bilde mig ind, at det er safran. Azafran er det spanske ord for safran, men det er sku ikke safran, det er fu#king Saflor.

Saflortidslen
Saflor, også kaldet for (falsk safran) eller (bastard safran), er blomsten fra saflortidslen ”Carthamus Tinctorius”. Og hvorfor fanden har jeg så købt det her møg, når jeg er så klog? Jeg syntes bare at det var så grotesk, at de prøver at sælge tidselblomster til turister og ikke nok med at der står skrevet safran på pakken, men at hun så prøver at bilde mig ind, at det er safran, selv om jeg gjorde hende opmærksom på at det er saflor, hold kæft hvor jeg blev forarget ”no señor, no es cártamo ... el azafrán”, jeg kunne have knaldet hende en, men jeg gider sku ikke tilbringe min ferie i et spansk fængsel og de der spanske kvinder, de har alt for meget temperament til at argumentere med. Så i stedet har jeg købt lortet, og nu skriver jeg denne artikel for at advare jer som overvejer at købe safran på ferien. Og lad være med at argumentere med dem, det fører ikke til noget. Men vær ikke bange, Saflor er ikke giftig, det bliver bl.a. brugt til produktion af tidselolie. Det giver bare ingen gul farve og smager ikke af noget særligt.

Og hvordan ser du så forskellen på saflor og safran? Safran er ca. 2 cm lang, har et tragtformet bredt hoved og løber ud i en lang tynd tråd. Saflor derimod er kortere, har et tyk flosset hoved. Sammenlign de to billeder, de er i et meget stort format, så når du klikker på dem og ser dem på nært hold, så kan du sagtens se forskel. Saflor er også altid klumpet sammen. Og når du kan købe en pakke som denne på 10g for 3 EUR, så kan du godt gå ud fra at det ikke er safran.
Safran
Saflor

Jeg har også set gule safrantråde. Det er de kvindelige støvfang fra krokusblomsten. De er ikke så værdifulde som de røde, da de ikke har smag og ikke afgiver farve. Men åbenbart prøver de at sælge alt til turisterne.
Men når du så har været heldig og fået købt rigtig safran, så kan du bruge det til fx en spansk paella eller til den franske fiskesuppe bouillabaisse. Der er også mange indiske risretter, hvor safran bruges som krydderi. Du skal bare vide, at du kun skal bruge få tråde til en ret, ellers koster det jo en formue, og så har safran en ret stærk aroma.
De røde tråde opløses i noget varmt vand, og her frigiver de aroma og den gule farve.
Jeg bestiller safran på Økologisk-Supermarked.dk. Deres safran er af god kvalitet og meget billigere end det de sælger i supermarkederne. Fx 0,5g safran fra Mill Mortar til 65,- kr. eller 0,5g safran fra Natur Drogeriet til kun 49,- kr.
 
Held og lykke med jeres safran køb, og lad nu være med at blive røvrendt.

22 kommentarer:

Anonym,  17. september 2011 kl. 11.57  

Interessant og oplysende artikel. Det er sgu bare noget fuc*ing lort af man for helvede ikke kan udtrykke sig længere, uden at bruge en fandens masse bandeord i hver eneste skide sætning. :-(

Kokke Kongen 18. september 2011 kl. 18.20  

Helt enig, det er kraftederme noget fuc#ing lort, men længe leve ytringsfriheden :)

Jens,  13. november 2011 kl. 09.53  

Jeg er helt enig. Folk må selvfølgelig bande som de har lyst. Jeg gider bare ikke høre på det endsige læse det.
Jeg læste ikke artiklen færdig, det føltes som når man zapper fordi Kongerne af Marienlyst i fjernsynet. Selv hvis man forsøger at se det, så er det så tåkrummende at man tvinges til at zappe væk.

Beklager, men når jeg støder på sådan noget sprog så overbevises jeg straks om at her er tale om et menneske, der mangler lidt i overetagen og forsøger at kompensere.

Kokke Kongen 13. november 2011 kl. 15.59  

Hej Jens. Du har ret, Kongerne af Marielyst er fuldstændig hjernedød, men hvis ingen ville se disse udsendelser, så hvorfor producere dem? Du har jo også brugt tid på at skrive en kommentar :) Dem som står bag disse udsendelser er geniale, dem som ser dem, mangler noget i ovenetagen.
Jeg har i hvert fald mange læsere, så har ikke brug for at kompensere. Du vender sikkert også snart tilbage.

Vi ses :)

Anonym,  29. december 2011 kl. 14.43  

Hej der kokkemand

Utroligt at de kommentarer der er til din meget oplysende artikel om Safran kun handler om dit ordvalg.

Det fortæller ret tydeligt at det oftes er manges skide fordomme, som de fokuserer på, og er NØD til at give udtryk for i stedet for det væsentlige : nemlig indholdet i artiklen.

Jeg faldt over din artikel, søgte på opskrifter fordi jeg netop har fået (troede jeg) Safran af en ven, købt på netop Gran canaria og lige det lorte tidsel krydderi du omtaler, pis tænkte jeg og smed det i møjspanden.

Mange tak skal du have for denne værdifulde oplysning, skønt at der findes mennesker, som sætter sig ind i tingene og gider bruge tid på at oplyse os andre.

Slutteligt er min holdning til det nogle kalder bandeord, jeg mener det er kraftord, som blandet med velformulerede ord, netop beskriver vore reaktioner, så man opnår, det, der kaldes "en malende beskrivelse" Så kraftord brugt på netop din måde, er fandeme en hyldest til sproget.

Må du have en allerhelvedes god dag ;O) Britt

Kokke Kongen 14. januar 2012 kl. 23.34  

Hej Britt

Det var da fandme sødt af dig, at skrive sådan en sød kommentar, og for en gangs skyld rettet mod indholdet.
Men jeg er da ked af, at du blev røvrendt, og fik fat i falsk safran. Men det sker vel ikke en anden gang.
Jeg skriver som det passer mig, og hvis nogen får ondt i røven af det, så behøver de sku da ikke læse det.

Jeg ønsker dig også en allerhelvedes god dag :)

Angela 23. marts 2012 kl. 19.34  

du er sjov, tror jeg nok. Ærligt så er jeg ikke sikker, endnu. men jeg ender gang på gang på din hjemmeside, så du skal have chancen.
Super spændende at læse, (som altid!) Dog kan jeg være foruden de fleste bandeord (som altid) Men konklusionen må være; det du skriver finder min interesse nok til at overse de ord jeg kan være foruden ;)
http://peberpigen.blogspot.com/

Kokke Kongen 24. marts 2012 kl. 14.30  

Tak Angela.
Det er altid rart med lidt ris og ros. Hvad angår bandeordene, så skriver jeg som jeg tænker, til gengæld får du det hele råt, ufordøjet og uden kommunistisk propaganda. Og så kan de læses hen over. Bare streg dem over med en sort marker på skærmen :)

Anonym,  18. maj 2012 kl. 09.02  

Hej Safran-Kok

Jeg synes det samme som Britt og takker for oplysende læsning.

Hvis man ikke bryder sig om teksten, burde det være den nemmeste sag i verden at lade være med at læse den.

Keep up the good work :-)

Mikkeline

½fattig_Fandemne,  11. juni 2012 kl. 18.13  

Hold da op... kan ikke lade være med at kommentere selv om emnet er flere måneder gammelt. Regner dog med at flere ender her på siden i søgen om oplysninger.
Og hvad faldt mig så for brystet? jo, alle de negative kommentarer om sproget i en ellers oplysende artikel. Mon ikke alle i 'stødte' blokkere blot er en samling ½fattige 'high socity wannebe's'? Velkommen, vi har skam brugt Safran i retten, men sikken da et sprog de bruger på nettet det tror jeg

Lars Hansen,  30. juli 2012 kl. 22.49  

Jeg har nu heller ikke mange hjemme i overetagen, på trods af det blev jeg osse lidt træt af sproget. Men efter at have læst svarene tror jeg at jeg forstår at det er en form for selviscenesættelse af en der måske er for gammel til paradise hotel og for ukendt til det der madprogram for de semikendte. Ærgeligt at der vælges det fokus i en ellers seriøs artikel.

Anonym,  25. oktober 2012 kl. 16.33  

Jeg det var en sjov artikel. Er lige kommet hjem fra Marokko og har lige sammenlignet det Safran jeg købte med de billeder på din side. Jeg købte det gennem en medarbejder, som arbejdede det sted vi boede. Det kostede 25 kr/g. Det er 3 gange så meget som man kunne købe det for i Medinaen, hvor de solgte turist-safran. Glæder mig til at bruge det, og håber kvaliteten er god.
Mvh Mark
http://hotelgaven.dk

Kokke Kongen 25. oktober 2012 kl. 22.12  

25kr/g er stadig billig i forhold til hvad det koster herhjemme hvor du højst får 0,2g for pengene. Men går ud fra du fik fat i det rigtige :)

Anonym,  28. januar 2013 kl. 23.21  

Jeg køber safran i Føtex til ca. 30 kr. for et halvt gram. Bruger det i brød og ris, og det giver en god smag og flot farve. Har også købt billigere safran i udenlandske butikker her og i Tyskland, og der er tykke gule safrantråde imellem = dårligere kvalitet

Anonym,  6. maj 2014 kl. 23.29  

Tak for en velskrevet artikel og de tilhørende gode billeder. Takket være dem kunne jeg genkende, at det, som jeg troede var safran, bare er bastard safran. Købt i Tyrkiet.

Anonym,  4. juni 2014 kl. 13.28  

Hej.
Jeg er 55 år, så det med sproget vil jeg slet ikke kommentere - jeg kan sagtens læse indhold og springe irrelevante ord over :
Men tak for god oplysning og især de gode billeder, hvor man virkeligt kan SE forskellen.
Jeg har lige fået leveret 1 gr safran fra Specialkøbmanden til 59 kr. - gider ikke købe det andre steder. Jeg købte noget i en grønthandler - som han fik lige i nakken igen (og jeg pengene retur)
Hilsen Henriette

Kokke Kongen 5. juni 2014 kl. 14.32  

Hej Henriette

Jeg har ingen aldersgrænse på min blog, men sproget er vist ikke rettet til 50+ :)
Godt du fik kastet det falske safran i nakken på købmanden :)

Anonym,  19. oktober 2014 kl. 09.53  

Hej. Ja, der fuskes en del del med det himmelske krydderi. Er også selv blevet snydt med safflor. Specialkøbmanden's kvalitet er ok, men dyr. Jeg har de sidste gange købt hos en lille tysk importør (azafran.de) hvor jeg synes kvalitet til prisen er i orden. Her er vi på omkring 30kr/gram når du køber 10g. Men det kan bedst betale portoen ved at slå sig sammen med et par venner, hvis man ikke selv bruger flere gram i løbet af året, som jeg gør. Hav en god dag. Mvh Jens

Anonym,  13. november 2015 kl. 19.39  

Jeg er 60 år og kan godt lide sproget. Det er sgu da fakta man kan bruge til noget og så pis da med sproget. Tak for en god side

Unknown 3. maj 2016 kl. 20.49  

Jeg faldt over din side, da jeg lige er kommet hjem fra Egypten og dernede købte jeg safran. Det er købt i en basar og med guider fra rejseselskabet, som sagde god for stedet. Mit ligner det ægte, ud fra dine billeder og har en kraftig duft og mørk rød farve. Drysses det i vand, farves vandet. Jeg gav 100 egyptiske pund for 10 g. Det svarer til omkring 70 kr. Det lyder jo vildt billigt, men jeg tror nu på, at jeg har gjort en god handel 😊

Heidi,  14. august 2016 kl. 16.43  

En herlig artikel ligemeget hvor gamle den er.. Bliv du ved med, at være dig..
Mit safran fra Tyrkiet er endt i skraldespanden, var fint gult, men fyldt med biller, så ellers tak..

Anonym,  10. august 2019 kl. 16.47  

Super god artikel og dejligt, humoristisk med alle de bandeord, hahaha... virkelig sjov beskrivelse af diskussionen med den spanske kvinde og at det hele endte med køb af tidselblomst. Herligt med noget politisk ukorrekthed. TAK for det og for en oplysende artikel.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP