Hummus

Opskrift Hummus, humus, kikærtepure


Ingredienser 
2 kopper kikærter
½ kop tahin
Saften af 1 citron
¼ kop olivenolie
3 fed hvidløg
1 bundt persille
Paprika ”edelsüss”
1 tsk. salt

Hvis du har spist hummus, så har det sikkert været en færdig blandet fra supermarkedet. Den plejer også at smage udmærket, problemet er bare, at du fandme betaler det hvide ud af øjnene og får kun en lille klat som kan smøres på brødet. Men hvis du vil servere hummus som bilag til en middag, og måske endda får gæster, så bliver du sku nød til at bruge mere end en 100g pakke, med mindre du vil ofre et par hundrede kroner på hummus. Men nu hvor du er på tabernes opskrifter, går jeg ud fra, at du ikke har råd til at bruge et tre cifret beløb på hummus.
Her er en opskrift, hvor du mindst får 1kg hummus for ca. 40 kr.

Har du købt en pose tørre kikærter, så skal de ligge i blød natten over. Har du til gengæld kikærter på dåse, kan du straks gå i gang med din hummus. De bløde kikærter koges i rigeligt med vand i ca. 1 time. Hæld vandet fra, over i en skål eller noget andet, dog ikke ned i vasken, da vi har brug for vandet senere i forløbet.
Kom de kogte kikærter, hvidløg, olivenolie, citronsaften, tahin og salt over i en blender. Tahin er sesampure og kan købes i større supermarkeder som Superbest, Føtex og Kvickly. Jeg plejer dog at købe mit tahin hos en etnisk grønthandler. Nå, men videre til vores hummus, hvor kom vi til, nå ja, det hele skal blendes. Hummus skal have en cremet konsistens, som flødeost. Derfor skal du tilsætte lidt af kogevandet, indtil den har den rette konsistens.

Inden du serverer din hummus, så pynt den med persille og strø lidt paprika på, evt. sesamfrø. Kan serveres som bilag til fx indiske retter, som dip på nanbrød eller som pålæg på brød.

2 kommentarer:

Malou Klidmoster 16. marts 2011 kl. 17.39  

Wee, dejligt at man endelig kan lægge kommentarer. Jeg har nemlig brændt inde med en rettelse til det her indlæg siden det blev postet: "Tahin er kikærtepure" skriver I. Mon ikke I mener at tahin er sesampure?

Mvh Malou Klidmoster

Kokke Kongen 17. marts 2011 kl. 18.10  

Hej Malou. Du må have brændt inde længe med denne kommentar, jeg skrev opskriften i august 2010. Men tak for rettelsen, naturligvis er Tahin sesampure og ikke kikærtepure. Nu er fejlen rettet. Hvis du finder flere af de her pinlige fejl, så bare sig til :)

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP