Karameliseret Tranebær Æble Sauce

Opskrift Karameliseret tranebær æble sauce sovs
Ingredienser
200g friske tranebær
2 æbler
1 kop sukker
2 hele stjerneanis
4 hele kardemomme
1 sjat portvin
1 økologisk appelsin

Denne sauce lavede jeg til juleaften som tilbehør til kalkunen. Opskriften fik jeg fra Gordon Ramsay. Nej, ikke personligt, jeg så den i TV og fandt den senere på youtube. Den frugtige sauce dufter af gløg og harmonerer fint med fede fjerkræ som fx and, kalkun og gås.

Karameliser sukkeret i en gryde sammen med stjerneanis og kardemomme. Forsigtig med varmen så det ikke brænder på. Hellere lidt længere på en svagere varme med lidt tålmodighed. Det lyder måske af lidt meget sukker, men tranebær er fandme et par sure bær. Jeg kom faktisk ekstra sirup i, fordi den var mig for sur i smagen.
Så snart sukkeret er karameliseret kommer du tranebærne i. De lyder lidt som popkorn når de små bær eksploderer. Skræl æblet og skær det i små stykker og tilsæt dem så snart tranebærene er kogt ud. Tilsæt en sjat portvin. Jeg havde ikke lige en flaske portvin ved hånden, så jeg kom rødvin i og det smagte udmærket.
Riv skralden fra appelsinen. Husk at købe økologiske appelsiner, vi gider ikke have sprøjtemidler i sovsen. Kom appelsinskralden samt appelsinsaften i sovsen og lad den køle af.
Serveres lunken. Kan således laves dagen inden.

Her kan du se Gordon tilberede saucen på YouTube.

Se også opskriften på kalkunen.

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP