Kaffe og Vin

Hvorfor ikke blande kaffe og vin?

Jeg elsker kaffe og jeg elsker rødvin. Faktisk kan jeg ikke undvære min kaffe til morgenmaden. Jeg vil ikke ligefrem kalde mig for kaffeafhængig. Men hvis jeg starter dagen uden en kop kaffe, så ved jeg, at det bliver en lorte dag og man skal helst ikke komme i nærheden af mig. Men jeg er ikke afhængig.

Der findes ikke noget bedre end at slutte dagen med et glas rødvin. Især hvis jeg ikke fik min morgenkaffe. En god film og et glas rødvin kan altså virkelig tage stressen efter en lang arbejdsdag. Glem alt om psykiater, parterapi og beroligende medicin. Et glas rødvin og en god film gør det samme.

Hvad vil der ske, hvis man blander kaffe og rødvin? Whisky og kaffe går jo fint sammen, så hvorfor ikke med rødvin. Jeg har tit overvejet at prøve blandingen, men så faldt jeg over denne sydafrikanske rødvin med navnet the bean. Jeg tænkte straks ”hov, de har stjålet min ide”, men på den anden side er jeg taknemmelig, at der er nogen som tør kaste sig ud i projektet med at blande de to vidunderlige drikke. Jeg skal i hvert fald prøve denne Coffee Pinotage. Mon den kan drikkes til morgenmaden. Naaa, det går vist ikke, kører jo i bil på arbejde og jeg tror vi har noget der hedder alkoholpolitik på mit arbejde.
På grund af mokkasmagen kan jeg ikke forestille mig vinen til oksekød eller lignende. Men jeg tror den vil gå fabelagtigt sammen med et stykke mørk chokolade til aftenhyggen. Eller til desserten med en god portion tiramisu eller chokolademousse.
 Jeg fandt den på fragtfrivin.dk for 89,95,- stk., vel at bemærke ved køb af 12 flasker. Heldigvis har jeg mange venner som elsker kaffe og rødvin lige så højt som jeg gør, så mon ikke jeg kan overbevise dem til at splejse sammen om sådan en kasse.

2 kommentarer:

Cafezinho 3. april 2011 kl. 18.17  

Det lyder som en fantastisk vin!
Hvis du vil kan du prøve denne her opskrift http://www.cafezinho.dk/2010/11/29/kaffe-groggl%C3%B8gg/

Mvh.
Rune
Kaffeblogger

Kokke Kongen 3. april 2011 kl. 20.05  

Tak for opskriften. Tanken bag "kaffe-vin blandingen" er ikke helt tosset endda. Jeg tror vinen "the bean" vil være egnet til denne opskrift.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP