Kari Ayam

Opskrift Kari Ayam , Karryhøne, curry kylling,
Ingredienser
1 Kylling/Høne ca. skåret i 8 stykker
2 spsk. tamarind paste
1 dåse kokosmælk, 400ml
Olie til stegning
salt

Til krydderpasten
6 skalotteløg, fint hakket
5 fed hvidløg
1 stk. Ingefærrod, 4cm
Chili efter smag og behag

Krydderier
1 stk. kanelbark, ca. 10cm
6 grønne kardemommekapsler
2 stk. stjerne anis
1 tsk. gurkemeje
4 kryddernellike
1 strå citrongræs, knust


Kari Ayam, som oversat hedder så meget som curry høne, eller kylling i karry, er en eksotisk ret fra Malaysia / Singapore. Jeg bryder mig ikke så meget om at bruge ordet ”karry” i en ret hvor krydderiet karry ikke anvendes. Krydderiet karry er noget vi har opfundet her i den vestlige del af verdenen ved at blande diverse krydderier sammen. Det har do ikke en skid med en indisk curry at gøre. Jeg fandt mange Kari Ayam opskrifter på engelsk, og der findes åbenbart mange forskellige udgaver. Jeg tog så lidt af hver og lavede min egen kari ayam opskrift. Du kan bruge en kylling eller suppehøne. En suppehøne skal dog koges lidt længere end en kylling.

Opløs tamarind pure i et glas varmt vand. Si kernerne fra og mariner hønen i tamarindesaften og salt i 1 time eller mere. Hvis du bruger tamarind ekstrakt, som er mere koncentreret, så tror jeg du skal bruge lidt mindre, jeg har dog aldrig brugt tamarind ekstrakt, så aner ikke hvor meget der skal anvendes. Både tamarind-pure og -ekstrakt kan i hvert fald købes hos shop asia.
Hak løg, hvidløg, ingefær og chili og blend det hele i en blender til en smooth krydder paste. Svits pasten få minutter i en stor gryde med olie. Tilsæt de andre krydderier efterfulgt af hønsestykkerne og bland det hele godt sammen. Svits få minutter og tilsæt kokosmælken. Lad retten simre i ca. 1 time under låg til hønen er mør.

Kan serveres med ris couscous eller nan brød.

1 kommentarer:

Bo 17. april 2011 kl. 14.10  

Ligner en super nem og lækker opskrift. Skal da helt klart prøves. Tak for tippet :)


Forårshilsen

Bo
weekendophold i København
http://weekendopholdikøbenhavn.dk/

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP