Mexicanske Taco Shells

Opskrift taco shell mexicanske tacoshell
Ingredienser
1 pakke taco skaller
500g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
2 tomater
1 dåse kidneybønner
Majs fra dybfrost
Frisk chili, efter smag og behag
1 tsk. stødt koriander
1 bundt frisk koriander
Salt og peber
Guacamole (hjemmelavet)

Viva la Mexico. Fyldte tacoshells laver jeg alt for sjældent. Og det er faktisk en utrolig lækker håndmad, måske lidt upraktisk til at ha med som madpakke, men en super ide til hyggeaften med venner (husk tequilaen). Når du skal ud og købe tacoskaller, så undgå at købe dem hvor spicemix og/eller tex-mex marinade er inkluderet. Du ødelægger bare det hele med de kunstige smagsforstærkere, og det som var tænkt til at skulle smage mexicansk, smager højst af opkast fra en mexicansk bar.

Varm olie i en stor pande og hæld oksekødet i. Steg og vend indtil kødet er brunt. Det er ikke nok med at kødet er gråt, det skal være sprødt og brunt for at smage godt. Det tager tid, så du kan sagtens tilberede de andre ingredienser mens kødet steger. Det kalder man for multitasking, som sikkert er et fremmedord for dig.
Hak løget og hvidløget fint. Skær tomaterne i tynde skiver. Åben dåsen med kidneybønnerne og hæld saften fra.. Hæld lidt majs fra fryseren op i en skål. Alt det gør du samtidig med at du vender kødet i panden. Det kalder man for multitasking, som formentlig bliver en udfordring for dig.
Når kødet så endelig er stegt brunt og sprødt, tilsætter du løg, hvidløg og stødt koriander og steger det få minutter med kødet, tilsæt evt. lidt mere olie. Kom dernæst kidneybønner, majs og tomaterne i.
Hak chili fint og tilsæt. Hvor meget chili du bruger og hvilken slags bestemmer du selv. Jeg har brugt jalopenos. Se evt. på listen her.
Til sidst vasker du den friske koriander, hakker det fint og blander sammen med det andet. Smag til med salt og peber. Nu kan det hele serveres med hjemmelavet guacamole og taco shells og evt. ris.

1 kommentarer:

Anonym,  28. april 2011 kl. 12.41  

Åhhh nej, nu får jeg lyst til tacos :-D

Mange hilsner
Birthe

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP