Skipperlabskovs

Opskrift Skipperlabskovs

 Ingredienser
700g oksekød
(oksebov, bryst, tykkam)
1Kg kartofler
2-3 løg
3-4 laurbærblade
10-15 pebberkorn
Smør
Rugbrød
Sennep

Skipperlabskovs er vist en af de billigste retter du kan lave, afhængigt af hvilket oksekød du anvender. Men hvor fanden har skipperlabskovs fået betegnelsen fra. Retten stammer åbenbart fra Nordtyskland, en ret som blev tilberedt til sømænd i starten af 1700 tallet. Jeg mistede faktisk appetitten da jeg læste hvordan det oprindelige ”Labskaus” blev tilberedt. Det var i salt konserveret oksekød som blev kogt og blendet med kartofler, saltede sild og hvad de ellers havde om bord. Resultatet minder om en klat diaré. Men hvorfor fanden blev det dog blendet? Sømænd fik pga. C-vitaminmangel skørbug, altså dårlige tænder hvis de overhovedet havde tænder tilbage. Altså der var ikke noget med at sætte tænder i en dejlig stor bøf. Og det smarte ved at blende lortet sammen var, at så kunne man kamuflere det der var halv fordærvet. Lidt sildevand i, så kunne det heller ikke smages. Velbekomme.

Den Skipperlabskovs som jeg vil præsentere, er dog den danske udgave. Dont worry, den minder ikke meget om den originale sømands labskaus.

Skær oksekødet i tern. Sådan set kan alt oksekød anvendes til skipperlabskovs, men køb noget billigt, fx bryst eller okseklump, som også bruges til gullasch. Skær løget i tern og svits det i smørret i en stor gryde. Når løgene er klare, altså ikke brune eller hvad der er værre, tilsættes kødet, peberkorn, laurbærbladene og vand så det hele lige netop er dækket. Kom låg på og lad det simre på svag varme i 1½ time.
Skræl og skær kartoflerne i tern. Brug melede kartofler, fx store bagekartofler er gode. Tilsæt kartoflerne og hæld vand på, så det hele lige netop er dækket. Lad det simre under låg og svag varme indtil kartoflerne er kogt lidt ud, dvs. retten har fået en tyk konsistens. Det er en god ide, af og til at røre rundt i gryden, så møget ikke brænder på.
Smag til sidst til med salt. Jeg venter med saltet til sidst. Kartofler kogt i saltvand bliver faste og koger ikke ud, det samme gælder ved kartoffelmos.

Kan serveres med rugbrød, sennep, rødbeder og/eller syltede agurker.

2 kommentarer:

Sjønne 28. januar 2012 kl. 17.01  

Har vist aldrig prøvet at lave skipperlabskovs... det må da helt sikkert prøves!

Jeg undrer mig lidt over hvor sømændende i 1700-tallet fik blenderen fra? ;)

Kokke Kongen 28. januar 2012 kl. 17.38  

Hej Sjønne
Ja, det skal prøves, simpel men delikat. Sømændene i 1700 tallet havde vist ingen blender, og hvis de havde en, så havde de da i hvert fald ingen elektricitet :)
Nej, de kørte dengang hele møget gennem en kødkværn, velbekomme :)

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP