Tiramisu
Opskrift tiramisu
250g Mascarpone
4 pasteuriserede æggeblommer
100g sukker
1-2 dl stærk kaffe (Espresso)
1 dl cognac
2,5 dl fløde
1 pakke ”lady fingers”
Kakaopulver
Det er ikke så længe siden, da fandt jeg en stor pakke ”Lady Fingers” i Aldi. Fik straks lyst til at lave tiramisu. På tysk hedder de der kiks åbenbart ”Löffelbiskuit”, oversat på dansk ”ske-biskuit”. Ved ikke lige hvorfor? De minder jo ikke ligefrem om en ske og suppe gider jeg sku da ikke spise med dem. Men hvem for fanden fandt på at kalde dem ”Lady Fingers”. Den pågældende person må da ha været gift med en grim tøs, hvis kællingen har haft fingre som de her kiks.
Start med at sæte en stærk kop kaffe over, den skal nemlig være kold når du skal bruge den.
Pisk fløden til piskefløde. I en anden skål pisker du æggeblommerne med sukkeret skummet. Husk at der er to æggeblommer i ét bæger. Vend nu mascarpone (italiensk flødeost), sammen med piskefløden og æggeblommerne. Brug en ske, ikke med el-piskeren.
Bland kaffen sammen med cognac i en dyb tallerken. I stedet for cognac kan du også bruge, amaretto, kahlua, marsala, rom. Dyb en ladyfinger ad gangen i kaffe-cognac blandingen. Minimum et sekund på hver side, da de suger som tamponer. Kom aldrig flere i ad gangen, de udbløder, falder sammen og du ender med at få grød ud af det. Læg et lag ladyfingers på en tallerken og kom så et lag creme på. Det kan gentages indtil du løber tør. Du skal bare afslutte med cremen. Afslut med at strø kakao gennem et si på toppen af din tiramisu kage.
Nu skal den bare stå i køleskabet og trække. Her vil ladyfingers også suge væde til sig og blive endnu blødere. Den smager faktisk endnu bedre dagen derpå.
2 kommentarer:
Ja, men det kan man ikke -altså piske fløde til piskefløde - men man kan piske piskefløde til flødeskum.
Jo, det kan jeg godt. Når jeg pisker fløde så får jeg pisket fløde, altså piskefløde. Først når jeg tilsætter sulfo begynder den at skumme :)
Send en kommentar