Spinatrisotto med tunbøffer

Opskrift Risotto med spinat, spinatrisotto, Arborio, Carnaroli, Vialone

 Ingredienser
300g risotto ris (Arborio)
200g spinat
1 løg
100g ærter
1 glas hvidvin
1L hønsefond
3 forårsløg
Olivenolie
5 spsk. friskrevet parmesan
Salt og peber
Frisk persille

4 tunbøffer
1 citron
Salt og peber

Jeg havde stadig en halv pose Arbori ris liggende fra sidst jeg lavede en svamperisotto. Den skal jo bruges og kan ikke rigtig bruges til andet end risotto, så gæt hvad den blev brugt til. Du kan ikke tilberede risotto med almindelige parboiled ris. Italienske ris som fx arbori, carnaroli eller vialone er de eneste ris som er egnet til risotto. Har du ikke dem, så laver du kraftedeme ikke risotto. Du får bare et fu#ked op resultat.

Mariner tunfileterne i olivenolie, salt og peber.
Hak løget og skær forårsløget i små stykker. Svits løg og forårsløget i en gryde med olivenolie. Tilsæt risottoris og svits dem kort med. Hæld hvidvin i og lad det simre få minutter. Bring i mellemtiden kyllingefonden til kogning. Har du ikke lige kogt en høne dagen forud, så kan to terninger hønsebouillon i en liter vand også gøre det. Så snart det koger slukker du for varmen.
Tilsæt ærterne til risen og hæld halvdelen af hønsefonden over. Lad det simre uden låg.
Det må ikke bulderkoge men bare simre stille og roligt mens du af og til rører rundt. Hæld af og til efter med hønsebouillon. Det er ikke sagt at du skal bruge alt bouillon. Risotto skal ikke være tør men heller ikke svømme i suppe, risene må godt have lidt bid, men ikke være hårde. Så du må sku selv smage dig til resultatet. Lige inden risottoen er ved at være på plads, vender du spinaten i. Spinat fra fryseren skal lige varmes inden du kommer dem i, ellers køler du risottoen for meget ned.
Tunbøfferne skal steges meget kort på en knald varm pande. Steger de for længe bliver de tør og uhumsk. De skal faktisk bare lige kysse panden på begge sider hvorefter du tager panden fra kogepladen og lader dem stå og trække lidt. De må gerne være saftige i midten.

Inden risottoen bliver serveret rører du friskrevet parmesan i og pynter med persille. Dryp lidt citron på tunbøfferne, færdig.

1 kommentarer:

iPad 3 reparation 13. april 2012 kl. 17.10  

Ser super lækkert ud :)


Hilsen

Pia
iPad reparation
http://ipad3-reparation.dk/

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP