Kylling Pistacie Korma

Opskrift indisk pistacie korma, kylling i pistacie sauce, karry, curry


 
Ingredienser
1 Kg kyllingefilet
4 løg
1 pose pistacie nødder ca. 100-150g
4 gønne friske chili
1 spsk. ingefær pasté
1 spsk. hvidløg pasté
1 tsk. knust koriander
1 tsk. garam masala
½ kop yoghurt (græsk)
½ kop fløde
Olie eller ghee
Salt

Sidst jeg bestilte takeaway hos min indiske yndlings restaurant prøvede jeg en pistacie korma, kylling i en cremet pistacie sauce. Den var ikke så stærk som mange af de andre indiske retter, til gengæld havde den en eventyrlig smag. Efter et par dage skulle jeg naturligvis selv prøve at tilberede denne ret. Nu ville jeg ikke lige spørge efter opskriften hos kokken fra restauranten, så jeg studerede et par opskrifter jeg fandt på nettet. Denne opskrift findes åbenbart udelukkende på engelsk. Men nu er der en på dansk, så snart jeg får lagt denne her ud.

Pistacie korma er utroligt nemt at tilberede. De fleste indiske retter er faktisk pisse nemt at tilberede lige fra bunden, så forstår ikke hvorfor så mange køber de der fu#king færdige saucer i glas. Bare jeg læser varedeklarationen, så har jeg allerede mistet appetitten.

Det som tog lidt tid ved denne pistacie korma, var at knække de skide skaller fra pistacienødderne. Jeg anbefaler at købe pistacienødder hvor skallerne allerede er fjernede. Enkelte etniske butikker har dem. Selv dagen efter havde jeg ondt i mine negle af at knække nødderne.
Pil og kog løgene i noget vand mens du piller pistacie nødderne. Efter et par minutter skulle de være bløde. Hæld vandet fra og lad dem køle lidt af. Kør med stavblenderen igennem så det ender med at blive en cremet substans.
Pistacie nødderne samt chili blendes i en blender. Ta et par pistacie nødder til side som du kan pynte din indiske ret med.
Varm olie eller ghee i en gryde og sautér de blendede løg i et par minutter under svag varme. De må for guds skyld ikke blive brune. Tilsæt ingefær- og hvidløgs pasten. Det er op til dig om du selv laver pasté ud fra friske ingefær og hvidløg eller om du køber det i glas. Smager naturligvis altid bedst hjemmelavet. Lad det lige simre i et minut og tilsæt så koriander pulver og pistacie-chili pasté. Sautér igen i et minut.
Skær kyllingefileterne ud i ca. 3x3 cm stykker. Tilsæt dem i gryden og ¼ kop vand. Rør gelinde i gryden og lad det simre i et par minutter til kyllingen er klar. Rør yoghurten i og vent til det koger.
Tilsæt til sidst fløde og *garam masala.
Pynt med pistacie nødder og server med ris, nanbrød, cous cous eller andet indisk tilbehør.

*Garam masala kan købes som en færdig krydderiblanding eller du kan selv sammensætte denne. Min erfaring er, at den færdige garam masala smager utrolig gennemtrængende meget af kanel, på bekostning af de andre krydderier. Måske har jeg også bare fået fat i en dårlig blanding. Hvis du selv vil lave en garam masala krydderiblanding, så gør følgende. Anskaf dig grønne kardemomme, spidskommen, kanel, sort peber og kryddernellike. Helst hele. Rist dem på en pande og knus dem i en morter eller el-kaffekværn.

3 kommentarer:

Sara 3. februar 2013 kl. 19.52  

Mums- det ser rigtig godt ud! Elsker Indisk!
Kh Sara

Unknown 9. februar 2013 kl. 23.40  

Det ser rigtig lækkert ud, tænkte dog på om man kunne undgå løg i denne ret, da jeg ikke er så glad for dem?

Kh Dzejna

Kokke Kongen 10. februar 2013 kl. 15.46  

Hej Dzejna
Løgene er godt nok med til at jævne sovsen, men hvis du ikke er så glade for dem, så kan du jo supplere lidt med alt det andet, altså lidt flere pistacie nødder, hvidløgs- og ingefærpasté osv.

Hilsen
Kokkekongen

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP