Lynstegt oksekød med Thaibasilikum

Opskrift thai basilikum, wok, lynstegt oksekød, Pad Ga Pow

Ingredienser
Raps- eller solsikkeolie
400g oksekød (fx oksefilet, spidsbryst, tværreb, flanksteak)
5 fed hvidløg
2 skalotteløg
3 spsk. soyasauce
3 spsk. oyster sauce
1 tsk. fishsauce
1 røvfuld cashewnødder
1 stort bundt thai basilikum

Her er en af mine favorit opskrifter når det kommer til thailandsk mad. Desværre er det ikke alle thailandske restauranter som har denne ret, men så kan man jo bare selv lave den derhjemme. Du skal bare få fat i noget thaibasilikum. Og hva’ fanden er så det? Ja, det har jeg jo lige skrevet om, så læs min sidste artikel om Thaibasilikum, så slipper jeg for, at skulle forklare det igen.
Kan jeg ikke bare bruge almindeligt basilikum? Nej for fanden. Thai-basilikum har en total anden smag end det almindelige basilikum. Jeg har selv prøvet det, og blev fu#king skuffet, fordi min ret ikke smagte som den jeg fik i restauranten.

Som alt lynstegt mad, så er klargøringen altafgørende. Du har ikke tid til at snitte grøntsager når først kødet er i wokken, så ender det jo med at blive en landtidskogt ret. Start med at skære kødet i meget tynde strimler, på tværs af fibrene. Skærer du på langs er det umuligt at tygge kødet. Skær skalotteløgene i strimler, hak hvidløgene, vask og pluk basilikumbladene og bland soyasauce, oyster-sauce og fish-sauce i en lille skål. Tilbehør som ris eller nudler burde du også have klar.
Varm olie i en wok. Skal være meget varm. Kom oksekødet i og svits indtil brunt. Tilsæt løg, hvidløg og cashewnødderne og svits få sekunder. Skru ned for varmen. Tilsæt thaibasilikum og rør rundt. Rør saucen i og server.

Oyster-, soya- og fishsauce er meget saltholdig, så der behøves ikke tilsættes salt.

0 kommentarer:

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP