Spareribs som sparker røv

Opskrift Spareribs


Ingredienser
1 Kg spareribs
2 spsk. engelsk sovs
2 spsk. HP sauce
2 spsk. ketchup
4 spsk. brun farin
1 spsk. stødt koriander
Frisk kværnet peber
Groft salt
Tør chili (hvad du kan tåle)


Spareribs er billige, du kan få dem helt ned til 30 kr/Kg hvis du er heldig. Og når du er en fattig studerende, så er det et alternativt til dit fu#king kedelige pasta med ketchup. Du kan naturligvis også købe marinerede Jensens Bøfhus spareribs, men så betaler du 3 x så meget, og det er E-numrene du betaler for. Der er mange måder at tilberede spareribs. Her er en meget nem og hurtig en. Den er nem, men sparker stadigvæk røv.

Bland alle ingredienser til marinaden sammen. Gnid ribbene godt ind i marinaden og lad den stå og trække i et par timer. De kan sagtens stå og trække natten over.

Nu skal de bare steges i en forvarmet ovn ca. 45 minutter på 180°C. De bliver bedst på en grill, men står du ikke lige og har sådan en, så kan de også steges i en ovn. Med mindre du bor på et lille lorte kollegie hvor ovnen er på størelse på en micro ovn.

Jeg plejer at spise spareribs med bådkartofler som steges samtidig med ribbene. Og så bare en god salat til.

Hvis du vil gøre lidt mere ud af marinaden, så prøv denne her BBQ marinade lavet helt fra bunden.

2 kommentarer:

Anonym,  21. april 2017 kl. 12.29  

HVOR MANGE PERSONER PR KG!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Kokke Kongen 26. april 2017 kl. 17.33  

Det kommer sku an på hvor meget de kan spise og hvor mange vegetarer du inviterer da de udelukkende spiser salaten. Jeg kan sagtens spise ½Kg spareribs selv.

Faste læsere

Madblogstoppen

  © Blogger templates The Professional Template by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP