Pizza Delux
Opskrift Pizza Deluxe Pizza med hakket oksekød broccoli hollandaise
Ingredienser
Til Dejen 250g hvedemel ”00” 250g durum mel 3 dl vand 10g gær 1 tsk. salt 4 spsk. olivenolie 1 spsk. sukker | Til Pizzasaucen 3 store tomater 1 løg fint hakket 1 spsk. olivenolie 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum Salt og peber |
Fyld 200g hakket oksekød ½ broccoli Edamer eller Emmentaler Hollandaise sauce (se opskrift) |
Pizzadej
Pizzadejen skal hæve i mindst 5 til 6 timer, så enten laver du den om morgenen eller dagen inden og lader den stå i køleskabet. Bland i en stor skål durum og ”00” sammen med salt og sukker. Opløs gær i koldt vand og hæld det i skålen sammen med olivenolie. Nu skal dejen æltes rigtig godt. Hvis du ikke har kræfter i dine små vatpikkede fingre så brug en maskine til det. Hvis i er flere tabere om det, så kan i skiftes med at ælte. Dejen skal være elastisk og ikke falde fra hinanden når du trækker i den. Når du mener at du har gjort et godt stykke arbejde, så rul dejen til en kugle og lad den hæve tildækket i flere timer på et køligt sted.
Nu skal du ”rulle” pizzadejen ud. En rigtig pizzabager bruger naturligvis ingen kagerulle. Vi er naturligvis interesseret i en tynd og sprød pizzabund og ikke et fu#king franskbrød med ovnbagt pålæg. Kast en håndfuld mel på bordet og tryk dejen flad med dine hænder. Derefter tager du den op og trækker forsigtig i den. Du kan også laden den hænge ned ad bordkanten. Hvis dejklumpen er for stor, så lav to mindre pizzaer. Har du svært ved at få din Pizzadej til at blive så sprød som den du får fra dit pizzeria, så er her et par gode råd.
Saucen
Svits løget i olivenolie. Skær tomaterne i stykker og kom dem i gryden. Svits til tomaterne er kogt ud til en sovs. Tilsæt krydderierne og færdig er din pizzasovs. Lad den køle lidt ned inden du smører den på pizzabunden.
Fyld
Skær broccolien i små stykker, kom dem i en skål med vand og gi dem en omgang i mikroovnen til vandet når kogepunktet. Lad dem stå i 5 min. Er det nødvendigt? Ja, gu fanden er det så, rå broccoli på en pizza bliver hårde og sorte på busken.
Kom det rå hakkede kød eller kødsovsen på pizzaen. Kødet kommer altså ind i en 250 °C varm ovn, så det er ikke mere rå når det kommer ud. Kom til sidst så meget ost på pizzaen som du kan tåle. Kom den runde ostebelagte satan ind i en mindst 250 °C forvarmet ovn og helst på en bagesten hvis du ejer sådan en.
Mens Pizzaen er i ovnen tilbereder du hollandaise saucen. Og lad endelig være med at købe den fu#king modbydelige færdigsovs, som ikke har en skid tilfælles med hollandaisesaucen. Det tager kun få minutter at tilberede sådan én, som sagt har jeg klaret det i en reklamepause. Og her er så opskriften.
Lige inden du serverer pizzaen, hælder du hollandaisesaucen over. Der er sku eddermame længe siden jeg har fået en så god pizza.
0 kommentarer:
Send en kommentar